Mændenes frontkæmper?

Nok ikke, men hun har da mandshjerte nok til at stå ved sandheden. Kvindekampens tidligere heltinde bliver nu undsagt og udskældt af de rettroende kvinder!

Tiderne er skiftet. Kvinderne fik kæmpet sig til en ny position i samfundet. Fay Weldons første bøger, "Praxis" i 1978 og "Støvbold" fra 1980, har været med til at åbne mange kvinders øjne for de urimeligheder "den traditionelle husmoder" i årevis levede med som helt naturlige livsvilkår. Nogle kaldte hendes historier for et våbenarsenal, som mænd ikke fik øje på, fordi de ikke læste hendes bøger. Nu i 90'erne bliver den 67 årige forfatter udråbt som mændenes frontkæmper.

Det er meget sjældent at høre noget politisk korrekt fra din side. Er du provokerende?

- Nej, det mener jeg ikke. Jeg har slet ikke selv lagt mærke til, at mine udtalelser skulle være overraskende eller provokerende. For mig er mine udtalelser helt selvfølgelige, og hvad jeg mener er sandt. Min familie synes da jeg er diskussionslysten. Jeg mener ikke jeg diskuterer meget, men det gør andre altså. Jeg føler jeg automatisk 'går ind', når jeg er meget sikker. Der er nok 2/3 dele, eller snarere 4/5 dele, af det jeg siger, der er rigtigt.

Du føler dig ikke modig?

Nej, jeg føler mig ikke modig. Jeg kan blive overrasket og ked af reaktionerne.

Hvordan har du det med det?

- Dårligt. Det er ikke rart. Man hører hvad der bliver sagt. Det er ikke altid rart, men det gør man. Så tager man det fornuftige til sig, og ændrer på sine argumenter om nødvendigt. Det har faktisk ikke noget med mod at gøre. Snarere en kærlighed til sandheden, som er noget helt andet (end fundamentalistisk kvindechauvinisme, red.).

Observa har for nyligt kaldt dig mændenes talskvinde. Kan du lide den titel?

- Lad dem klare sig selv. De kalder mig da værre ting. De siger jeg er kvindesagens Winnie Mandela, når de bliver sure.

Bekymrer mændenes situation dig, eller er det ironisk ment?

- Det er ironisk ment, og det er en overdrivelse, og det er for meget, og alle disse ting... Jeg håber man vil påpege fejlene. Men jeg har fire sønner og tre stedsønner og ikke nogen piger. Man kan ikke undgå at se tingene fra mændenes synsvinkel, når man er omgivet af så mange mænd. Efterhånden, som de bliver yngre, som årtierne går. Jeg har børn der går fra en i fyrrene til et barn på elleve år. Så kan man se hvordan deres liv har ændret sig for dem. De bliver mere følsomme, de opholder sig inden døre, de beskytter deres følelser mod de farlige unge kvinder. Det er det omvendte der sker.

Bliver mænd stadig betragtet som fjenden af unge piger?

...de foragter dem bare

- Ikke som fjenden, de foragter dem bare. De kan kun bruge mænd som et statussymbol eller et sexobjekt, som jo var mænds måde at betragte kvinder på. Jeg tror ikke de betragter mænd som en trussel. Man kunne ønske de bare ville betragte dem som mennesker. Virkelig. Kønnet betyder kun noget i sengen - og kun dér. Det er virkelig det eneste sted, det virkelig betyder noget...

Du anklager også psykoterapien for at tage skyldfølelsen fra os. Hvad mener du?

Børn der græder når man går, skal man have skyldfølelse over. Det betyder ikke man skal blive hjemme, men man skal erkende skyldfølelsen - for så ser man skyldfølelsen i øjnene. Virkeligheden er... når barnet grædende klynger sig til ens ben, så står der samtidig en chef der utålmodigt kigger på sit ur, og en bankmand der undrer sig over hvor pengene til huslejen skal komme fra. Og der er sikkert en mand eller en partner, der også vil klynge sig til dig og have din opmærksomhed. Sådan er vilkårene for den moderne udearbejdende mor. Det er hårdt at skulle have skyldfølelse oven i købet - men det er desværre en passende følelse!

Du har sagt at Tony Blair er den mand alle kvinder vil giftes med?

- Jeg talte om kvindeliggørelsen af politik. Vi har mistet de gamle mandlige principper. Patriotisme, værdighed, autoritet og stabilitet. Vi har nu fået regeringer med de traditionelle kvindelige egenskaber. Hvor man tager sig af hinanden og har følelser og tillid. Hvor man tilgiver og undskylder og hele den glidebane der følger med. Jeg sagde at Tony Blair som premierminister... Vi betragter ham som en pige. Han opfører sig som en pige. Han bruger sin charme og flirter nærmest med vælgerne. Derfor sagde jeg, at Tony Blair var en pige. Men det er del af en kompliceret argumentation, og ikke for at så tvivl om hans køn, hvis du forstår hvad jeg mener. Og jeg mener faktisk det forholder sig sådan. Sammen med dronningen opfører han sig som en datter - ikke som en premierminister.

Men det er interessant hvis det er kvindeværdier der bliver normen nu?

- Ja, det er spændende, men jeg tror det er rigtigt. Man ser det i hele den vestlige verden, i Amerika, overalt. Man kan se det på den måde vi hele tiden undskylder på nu. Vi siger undskyld til en gæst hvis det regner. Vi undskylder for meget for øjeblikket.

Det er et skridt væk fra patriarkatet?

- Det er et kæmpeskridt væk fra patriarkatet der aldrig undskyldte eller forklarede, men bare brugte magt. Regeringer bruger stadig magt, men de bærer en kvindelig maske.