Søde, travle Marlene tog telefonen og sludrede med KLUMMENs læsere
Af chefredaktør Palle Pallesen
Telefonen glødede i hånden på Marlene fra første sekund linien blev åbnet. Den første heldige i øret på Dansk Melodi Grand Prix 2002-vinderen var:

Ivan Pedersen, København K.:
Hvor mange penge regner du med at tjene på at være med i grand prixet?

Marlene:
Det er sgu da et dumt spørgsmål, Ivan. Det aner jeg da ikke en rygende fis om endnu. Og når jeg ved det, så rager det sgu ingen andre end mig selv. Fnatmide - jeg lægger røret på nu.

Tytte Pommern, Espergærde:
Jeg synes, du synger vildt fedt, og det var helt fortjent, at du vandt over hende den anden.

Marlene:
Tak, Tytte. Fornuftigt synspunkt.


KLUMMEN:
Har du et spørgsmål til Marlene, Tyttepige?

Tytte Pommern:
Øhm ja, kan I ikke slette det der gammeldags ord, ej, som du synger i teksten. Jeg synes, det lyder skide fjollet?

Marlene:
Nu har jeg jo ikke skrevet teksten. Men jeg synes sgu også selv, at det er for corny og gammeldags at få over mine læber. Jeg har sagt til Ronson, at jeg vil have det skrevet om. Gu' vil jeg ej, synge dét dér ej. Heldigvis synger jeg jo på engelsk ved det internationale grand prix.

Margrethe Isaksen, Fakse:
Jeg er glad for at være kommet igennem telefonslusen.

KLUMMEN:
Nu du klarede dig igennem slusen, har du så et spørgsmål til Marlene, eller skal vi bare gå videre til næste læser? Vi skal nå nogle gode spørgsmål inden fyraften!

Margrethe: Nej nej, jeg har et spørgsmål...

KLUMMEN:
Ja???... Spøt ud Gurli-Margrethe!

Margrethe:
...ja Marlene, hvad er din holdning til sex før ægteskabet, for du vil jo nu blive en slags rollefigur for mange unge mennesker, som jo overalt bliver eksponeret for nøgne kroppe, vold og porno, sådan at de bliver skræmte og usikre, over for det smukke to mennesker kan have sammen helt naturligt, og som de selv har fundet ud af uden alle de undertrykkende perversiteter, som ikke er noget normale kvinder burde finde sig i fra mandens side, og slet ikke før ægteskabet?

Marlene:
Øhm ja, både før og efter ægteskabet - eller det polske samliv. Vi skriver Melodi Grand Prix 2002, Margrethe, og mit navn er sgu ikke Birte Wilke. Fuck, det var et lidt dumt spørgsmål, Margrethe.

Keld Heick, Skovlunde:
Hej Marlene, jeg synes du er sød og har en knaldgod stemme, og bevæger dig dejlig rytmisk på scenen og det hele. Har du en kæreste, Marlene?

Marlene:
Du er vist noget af en gris, Keld, men tak for roserne. Ja, jeg har en kæreste, og han hedder Anders, og flere detaljer får du ikke. Såårr Keld, kast du dine hoser fornuftigt og i en anden retning. Held og lykke. Du har jo en rigtig sød stemme, så jeg er sikker på det flasker sig for dig.

Ib Rene, Cairo:
Goddag Marlene Mortensen, jeg arbejder i Mellemøsten og har i en årrække rapporteret om krigskonflikten mellem Israel, Palæstinenserne og de arabiske lande. Jeg er nu imidlertid ganske desillusioneret og modløs. Hvordan skal vi dog få hadet hernede afløst af sameksistens og fred. Det ønsker vi jo alle. Måske kan et ungt menneske, som De, med friske øjne give en ny vinkel til en løsning, så vi kan få gang i fredsforhandlingerne?

Marlene:
Ja Ib, det er unægteligt noget rod, men nu skal du bare høre. Jeg har selv i en længere periode reflekteret over konflikten i Mellemøsten, og mener jeg er kommet frem til en holdbar løsning for alle parter, så alle kan leve i fred og fordragelighed med hinanden. Her er hvad vi gør, Ib, du kontakter formand Araf...

...netop i det splitsekund, midt i Marlenes svar til Ib, blev KLUMMENs redaktionskontor ramt af en kortslutning i et TDC-kabel. Det var bare så brandærgeligt, Marlene og Ib havde jo gang i noget rigtig stort. Men, sådan sker ting nogle gange, sådanne hændelser er man ikke herre over selv, det er meget større kræfter, der raser.

Så dér sluttede Marlenes besøg på KLUMMEN. En hektisk, travl Marlene drønede videre til flere interviews og gøremål.

Held og lykke i Estland, Marlene, gør os ære.